Martin Linds tilgang til cykeltræning
Velo Guiden - din cykel podcast.
I sidste uge udkom først del af episoden med Martin Lind, som handler om den praktiske tilgang til cykeltræning.
I denne episode dykker vi ned i de emner, som Ernst Albin Hansen beskriver i hans episode.
Der er ingen tvivl om at Ernst har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der røre sig indenfor forskning i cykeltræning.

Intensitet i cykeltræning
Et af de emner, som vi talte med Ernst om er intensitet i cykeltræning. Ernst er en helt klar fortaler for mere intensiv cykeltræning, da forskningen peger på at dette giver de bedste resultater. Ifølge Martin er der dog allerede sket i skift i cykelmiljøerne, hvor man har omfavnet en langt mere intensiv cykeltræning.
Styrketræning til cykling
Et andet emne, som Ernst var rigtig varm på er styrketræning til cykling. Martin var meget enig i, at der er store forbedringer at hente, hvis man implementere styrketræning til cykling.
Martin har dog et par ting, som man skal overveje før man begynder at styrketræning.
For det første skal man være villig til at bruge tiden og energien på det. Det giver ingen mening, at styrketræne i et par uger - for derefter at droppe det igen. Hvis det er en kilde til yderligere stress kan det være mere fornuftigt at holde sig til cyklen. Derudover vil der være en tilvænningsperiode, hvor styrketræning har en negativ effekt på din cykeltræning. Af den simple grund, at du vil være rigtig øm.
Hvis du har plads til styrketræning til cykling i din træningsplan, og hvis du vil holde ved er det bare at komme igang.

Lav kadence
Ernst har lavet et forsøg, som har vist tendenser til, at man med en lav kadence kan spare energi til finalen i et cykelløb. Hans forslag er, at man i et cykelløbs rolige faser cykler med en meget lav kadence, da det vil kunne give mere energi til finalen. Denne pointe var Martin dog en smule kritisk overfor, da han ser det som en for udfordring at implementere i et cykelløb. I Martins optik er det langt mere fornuftigt at bruge sin mentale energi på, at finde den rette placering i et felt, da dette vil spare langt mere energi.
Det praktiske syn på cykeltræning
Episoden med Marin er rigtig god at lytte til, hvis man har lytte til episoden med Ernst. Med Martins lange historie og viden om cykeltræning på et mere praktisk niveau, får det et lidt mere nuanceret blik på forskningsresultaterne.
Del 2 med Martin Lind - den praktiske tilgang til cykeltræning.
I anden del af episoden med Martin får du et bud på et årshjul i forhold til cykeltræning. Med andre ord, hvordan du skal gribe din cykeltræning an i løbet af året.
Derudover får du input til, hvad du skal gøre, hvad du skal køre flere cykelløb inden for kort tid. Hvis du skal nedtrappe og være frisk til mange cykelløb på et år, vil det nemlig være en udfordring at bygge og holde den gode cykelform.
I forlængelse af dette får du ideer til, hvordan du kan bruge cykelløb som cykeltræning. Hvis dette er noget for dig. Dette er nemlig ikke for alle.

Martin har set mange cykelryttere gennem tiden. Både fra sin tid som elite cykelrytter, men også fra sin tid som assisterende sportsdirektør og derfra hvor han er nu, hvor han vejleder en håndfuld håbefulde cykelryttere. Derfor spurgte Velo Guiden - din cykel podcast, hvilke kvaliteter Martin ser der går igen hos dem, som når længst i cykling.
Derudover fortæller Martin, hvad han ser som de største fejl cykelryttere begår.
Som en afslutning fortæller Martin hvordan han holder ved glæden ved cykling og cykeltræning gennem så mange år.
Hos Velo Guiden - din cykel podcast håber vi at du nyder indholdet. Vi er utrolig taknemlige for, at den positive feedback vi får. Du er altid velkommen til at sende os en besked, hvis du har input til nye episoder eller lignende.
Vi har et mål hos Velo Guiden - din cykel podcast, at blive et online samlingssted for ambitiøse motionscykelryttere. Dette vil være gøre med dybdegående cykel podcast episode om relevante emner. Derudover arbejder vi i øjeblikket også på højtryk for at udvikle Velo Guiden til mere, hvilket vi glæder os til at kunne præsentere for jer - når vi er klar til det.
Hos Velo Guiden - din cykel podcast er vi cykelnørder, og vi er stolte af det. Vi nørder cykeltræning, cykeludstyr, cykeloplevelser og meget mere. Alt sammen indhold, som kan hjælpe dig til at blive en bedre cykelrytter eller få federe cykeloplevelser.